Kender du Gustav Jacobsen? Det er der ikke mange, der lige gør på stående fod, men siger du derimod navnet Gus Hansen eller The Great Dane, så vil der være rigtig mange, der ved, hvem du taler om. Gus Hansen eller The Great Dane, som han også kaldes, er nemlig uden sammenligning den danske pokerspiller, som der er skrevet mest om, og som der kan skrives mest om. Han har været igennem det meste i pokerverden fra de største opture til de sorteste nedture, hvilket i sig selv gør det spændende at følge Danmarks pokerstjerne nr. 1. Her i artiklen kigger vi nærmere på personen Gus Hansen, og vi kigger også lidt nærmere på den pokerkarriere, som har gjort ham så berømt. Gus er dog meget mere end bare poker, så vi kigger også lidt nærmere på, hvad han kan få tiden til at gå med, når han ikke sidder ved pokerbordene.

Gus Hansen ved pokerbordene

Gus Hansen ved pokerbordene til en af de store pokerturneringer

Lidt om personen Gus Hansen

Gus Hansen er fra 13. februar 1974. Han er født i København, men er senere flyttet til Monaco. Han er kendt som en person, der generelt interesserer sig for spil og sport og ikke bare poker. Ligesom en anden kendt dansker, Lars Ulrich, var han i de yngre dage en lovende tennisspiller, men ligesom for Lars Ulrich var det ikke ketsjersporten, der vandt hans hjerte. Således var det for Gus Hansen backgammon, der var det helt store. Evnerne viste sig her at række endnu længere, og det var startskuddet til en gloværdig karriere. Således kom han som udvekslingsstudent til californiske Santa Cruz, hvor han fik vist, at Gus Hansen backgammon var i en særlig liga på de forskellige casinoer i området.

Senere rejste han igen til USA, hvor han i New York blev bidt af pokerspillet. Han stødte ind i pokerspillerne Huckleberry Seed og Phil Laak, som var en del af Team Full Tilt Poker. Dengang var pokerspillet ved at udvikle sin online variant, og Gus Hansen viste sig som en spiller, der kunne noget anderledes og interessant. Hans spillestil var også dengang noget uforudsigelig, og med en aggressiv spillestil og et godt øje for at udføre og opdage bluff, viste det sig, at særligt pokervarianten Texas Holdem kunne blive hans levebrød.

Her er der nogle af de bedste casinoer, der tilbyder Pokerspil:

Pokerspilleren Gus Hansen

Som pokerspiller kom gennembruddet til 1. udgave af WPT Five Diamond Classic, der blev afholdt på selveste Bellagio i Las Vegas, USA. Her snuppede han førstepræmien, der bidrog med lidt over en halv mio. dollards til den hastigt voksende Gus Hansen formue. Siden da er det blevet til en række WPT titler – 4 i alt for at være helt præcis – hvilket har bragt ham i den såkaldte World Poker Tour Walk Of Fame sammen med ingen ringere end Doyle Brunson. Det er en ære, der stadig er forbeholdt de få.

Gus Hansen og Doyle Brunson

Gus Hansen er sammen med ingen ringere end Doyle Brunson i World Poker Tour Walk of Fame

Ud over de 4 WPT titler har han også vundet store beløb i andre pokerturneringer. Største præmie indtil videre var i World Poker Tours sæson 6 i 2008. I finalen mod David Chiu havde han et komfortabelt chiplead, som desværre for Gus blev formøblet. Det gav en 2. plads, der kastede $1.714.800 af sig, og selv om det var ærgerligt, at førstepræmien på de $3,3 mio. glippede, så har han nok kunnet få glæde af 2. præmiepuljepengene i en rum tid. Gus er faktisk en af de mest vindende pokerspillere på WPT med gevinster for over $4 mio. Her kan du se en oversigt over WPT cashes ud over de førnævnte:

I 2003 fik han en 3. plads i $10,000 No Limit Hold'em WPT Championship til $276.426, og det blev til en 6. plads i World Poker Tour Battle of Champions til $10.000

I 2005 fik han en 3. plads i $10,000 Bay 101 Shooting Star til $320.000, mens det blev til en 21. plads i $10,000 North American Poker Championship til $20.690

I 2007 tog han 5. pladsen i €7,500 WPT Spanish Championship og vandt $141.340, mens det blev tile n 22. plads i $15,000 Doyle Brunson Five Diamond World Poker Classic til $57.815.

Hertil kommer naturligvis masser af gevinster i andre pokerturneringer, og der er nok ikke mange andre end Gus Hansen, der ved, hvad det ellers er blevet til af forskellige indtægter forbundet hermed.

Gus Hansen som andet end pokerspiller

Gus Hansen må siges at være en farverig personlighed med et pænt langt og imponerende CV, for han er ikke bare pokerspiller. Ud over Gus Hanson backgammon og tennis-udflugterne har han også udfordret en anden dansk pokerspiller i bokseringen, nemlig Theo Jørgensen. Det var en udfordring til 200.000 kr., der blev sendt til hele familien Danmark for åben skærm, men som Gus desværre for ham selv gik hen og tabte. Herudover er han en ivrig golf og squash spiller, når der bliver tid til det i det travle program.

Pokerfrækkert Gus Hansen

Gus Hansen kan kalde sig mange ting, blandt andet pokerfrækkert

For nogle år siden figurerede han også på en top 50-liste over de meste sexede mænd i verden, og Woman.dk har blandt andet kaldt ham for en pokerfrækkert. Det er måske en af grundene til, at han også har optrådt som model for den danske tøjkæde, DIN TØJMAND. Faktisk er han også forfatter. Således er det blevet til bogen Every Hand Revealed, der omhandler poker og hans turneringssejr i Aussie Millions i 2007. Bogen giver et blik ind i pokerverden omkring en turnering, og du får indsigt i, hvordan han spillede under hele turneringen. Every Hand Revealed holder stadig, så hvis du interesserer dig lidt for poker, så kan det være en ganske god investering til aftenlæsningen, eller måske kender du nogen, der kunne bruge en god pokerbog.

Der har været mange jern i ilden, og en del af dem må have gjort et pænt indhug i den ellers så store Gus Hansen formue, som han har opbygget primært ved at spille poker. Senest har det været fremme, at han har investeret noget af sin formue i en nyudviklet opfindelse, der skal kunne løse logistiske udfordringer i et andet kortspil, nemlig bridge, som også har fanget Gus Hansens interesse på det seneste. Faktisk er han bidt af dette kortspil, og han har i de senere år deltaget i flere forskellige bridge arrangementer. Der er tale om en maskine, der kaldes Bridge+Dealer. En anden kendt erhvervsmand Nils Foss står ligeledes bag selskabet Bridge+Company, der har udviklet maskinen. Maskinen blev første gang præsenteret til Copenhagen Bridge Invitational, der er en bridgeturnering, og til begivenheden var der blandt andet deltagelse af en anden passioneret bridgespiller, nemlig H.K.H. Prins Henrik. I 2010 vandt Gus Hansen i øvrigt turneringen sammen med sin irske makker Tom Hanion. Bridge+Dealer er i princippet bare en maskine, der kan dele kort ud. I en stor bridgeturneringer er det faktisk mere vanskeligt, end man skulle tro. Vi skal dog ikke kommer nærmere ind på, hvordan bridge spilles i turneringer, men det er ingen tvivl om, at det bliver et spændende projekt for Gus Hansen. Gus Hansen forsøger i hvert fald at brede interessen for bridge ud til større dele af den danske befolkning. Om det lykkes for ham, må tiden naturligvis komme til at vise.