Med de første danske landbaserede casinoer som åbnede i 1990, og den lidt nyere spillelov fra 2010, som har gjort det lovligt at spille på et hav af online casinoer i Danmark, er det meget nærliggende, at danskerne har fået mere blod på ”gambler-tanden”.
En af succeserne bag online casino spil er b.la., at folk kan sidde sikkert og godt hjemme i dagligstuen og spille. Det koster ikke entre for at være med, og der er ingen åbningstider at rette sig efter.
Men hvad sker der, når vi gerne vil ud fra hjemmets fire vægge, tage på eventyr og opleve noget nyt og spændende, og vi samtidig gerne vil kombinere det med vores spillehobby?
Der er ingen af os, der længere er i tvivl om eksistensen af det klassiske gambling rejsemål Las Vegas. Men mange af os har allerede været i Las Vegas, eller vi prioriterer andre destinationer, så Vegas Master har set lidt nærmere på tilbuddet af danske rejsearrangører, der udbyder Casino Turisme, med destinationer, hvor den spilleglade kan lyste sig på casinoer lang fra Las Vegas…
Danmark er et lille land sammenlignet med mange af vores europæiske brødre og søstre, og udvalget af specifikke casino temarejser er ikke stort. Man kan mere eller mindre dele rejsearrangørerne op i to kategorier. Der er dem, som tilbyder en specifik casino temarejse, og så er der de rejsearrangører, der har rejser til destinationer, hvor casinoer bliver nævnt i selve rejsebeskrivelsen, dog som en ekstra, og helt frivillig oplevelse. Vi synes bestemt også det er værd at nævne poker temarejser, da det ser ud til, at den mest specifikke spilrelaterede rejsearrangør i Danmark faktisk opererer med rejser til forskellige pokerevents i hele Europa. Vi kommer også til at se kort på et bridgecruise til Olso med DFDS.
Poker Tours
Lad os derfor starte med Poker Tours, der har Lauritzen Rejser som teknisk rejsearrangør. Selskabet blev stiftet i 2010 af 3 poker entusiaster fra Jylland, der siden hen har arbejdet tæt sammen med pokersites, event arrangører, casinoer og hoteller, for at kunne tilbyde attraktive ture og events til forskellige destinationer rundt i verden. I skrivende stund tilbyder Poker Tours:
• Concord Masters i Wien
• Pokerturneringer på Card Casino i Prag
• CASH-GAME trip til Malta
• Poker Festival Pardubice i Tjekkiet
Jeg tillod mig at kontakte arrangøren via deres live chat, og det viser sig, at de også kan være behjælpelige med at arrangere grupperejser til casinohoteller, selvom hovedspecialet hviler på poker delen.
Turistrejser
Turistrejser er endnu en rejsearrangør, der tilbyder casinorelaterede rejser til Nordcypern. De tilbyder at sammensætte og planlægge din helt egen specielle casino rejse, hvad enten det drejer sig om polterabend eller herretur med høj cigarføring. Der kan vælges at bo på et eller flere hoteller under rejsen, og arrangøren kan arrangere limousine service i bedste Bond stil.
Turistrejser er et forholdsvis nystartet rejsebureau, der specialiserer sig udelukkende i rejser til Nordcypern, hvor de bød de første rejsende velkommen i 2013.
Fælles for hotellerne er, at de alle er nøje udvalgt og som et minimum har 3 stjerner. Alle er inddelt efter kategorierne: All inclusive, Spa, Casino, Familie, Bedst til prisen, Luksus, Hoteller for par eller Strand.
DFDS Seaways
DFDS Seaways reklamerer ikke specifikt med casino cruises, selvom de faktisk er indehaver af en af de 7 eneste licenser til at drive casino i Danmark. Hvis du skulle have lyst til et minicruise kombineret med en casino aften, så kan du booke billet til Oslo eller England, men du skal sikre dig, at det bliver på båden Pearl Seaways, da det er den, der huser det flydende casino.
Derudover opdagede vi en sjov detalje som DFDS faktisk reklamerer for, nemlig et såkaldt Bridgecruise til Oslo. Der tilbringes 2 nætter ombord på skibet og Oslobåden stiller bridgeborde og meldekasser, spillekort og kortmapper til rådighed til grupper fra 12-60 deltagere. Gæsterne styrer selv turneringen, når der spilles indledende runde og finalerunde, men Oslobåden sørger for gode præmier til turneringen.
Anden Kategori...
Vi er nu nået til anden kategori, der som sagt består af rejsearrangører, der ikke reklamerer specifikt med casino som tema, men som alligevel tilbyder rejser til destinationer, hvor casino oplevelsen indgår.
Gislev
Gislev Rejser blev grundlagt tilbage i 1946 af Poul Andersen, og der er vel snart ikke én dansker, der ikke har hørt om dem. Gislev Rejser tilbyder en pakke på 10 dage, hvor du kommer lidt omkring. Turen går til Nice, Monaco og Den italienske Riviera.
På spisesedlen over seværdigheder på de forskellige destinationer, nævnes det berømte Casino Royal i fyrstendømmet Monaco. Denne rejse kunne bestemt være en mulighed for folk, der har lyst til luksuriøse omgivelser på den franske og italienske Riviera, og som har lyst til at spendere en endnu mere luksuriøs aften på et af Europas så absolut mest berømte og omtalte casinoer.
Temarejser
Som navnet antyder, specialiserer Temarejser sig i at arrangere unikke rejser rundt om i verden. Nogle af rejserne tilbydes endda kun en enkelt gang som en ”limited edition”. Temarejser har eksisteret i 42 år, og deres styrke består i de mange utroligt erfarne rejseledere, som bureauet kan bryste sig med.
For øjeblikket tilbyder Temarejser en 20-dages rundrejse i Kina, som tager dig fra alt lige fra Terrakottahæren i Xian, til Macaus moderne casinoer. Det siger sig selv, at den som vælger denne slags rundrejse ikke kun tager afsted for at spille på casino. Men der er mulighed for at få oplevelsen med – og hvorfor dog ikke? Det er i hvert tilfælde ikke hver dag man kommer forbi Macau. Desuden udgør spil og casinoindustrien ca. 40 % af den forhenværende portugisiske kolonis BNP, så det er nok være at spendere en aften på.
Star Tour
I 1996 fusioneres de danske Falkerejser, Sol-Rejser og Fritidsrejser under navnet Star Tour. De fleste danskere husker nok Stig Elling, der altid er klar med en god kommentar som bureauets Communications & Sales Director.
Star Tour reklamerer ikke med casino temarejser, men har dog den glimrende destination Gran Canaria, hvor du kan indlogere dig på LOPESAN COSTA MELONERAS RESORT, SPA & CASINO. Dette hotel kunne faktisk være et glimrende bud på en ferie med en gnist af Las Vegas stemning, dog i mere afdæmpet stil. Hotellet er stort og luksuriøst og fungerer som resort, hvilket betyder, at du kan finde ALT på selve hotellet uden nogensinde at skulle bevæge dig udenfor. Dette er et fint alternativ til folk, der virkelig trænger til at slappe af om dagen uden at skulle tænke på noget som helts, men som alligevel gerne vil opleve lidt eventyr om aftenen i beste James Bond stil – igen uden at skulle bevæge sig mere end et par meter.
Folkeferie
Folkeferie, også kendt som Dansk folkeferie, ændrede navn i 2005, og er vel nok et af de ældste bureauer i Danmark med 75 år på bagen. Folkeferie har bestem gjort sit til at få de danske børnefamilier sendt på ferie via deres danske feriecentre, kør-selv-ferier og charterrejser.
Folkeferie har et par gode destinationer, der kan kombineres med en eller flere casinoaftener i det varme syd. Du kan tage på storbyferie til Malta, hvor en af forlystelserne, der er oplyst på ”to do” listen er casino. Der skulle eftersigende være rig mulighed for at frekventere casinoer, restauranter og shoppe i et væk. En god kombination tid den, der gerne vil have lidt af begge verdener, by og ø-liv. Madeira og Tenerife er også andre muligheder for den spilleglade, der også vil nyde livet i solen.
Ung Rejs
Til slut vil vi nævne Ung Rejs, der startede i 1992 under navnet Jyske Ungdomsrejser, og hovedaktionæren (der dengang kun var 17 år) er stadig John N. Tobiesen. Rejsebureauet specialiserer sig i rejser for unge og studerende.
Ung Rejs tilbyder for tiden en ganske gratis casinoaften, der følger med når du booker hotellet Guitart Central Park Resort & Spa i Lloret de Mar i Spanien.
Dette er en god mulighed for de unge, som for første gang vil prøve kræfter på et rigtigt landbaseret casino, og med i pakken følger:
• En hyggelig aften med vores guider
• Entré til Casino Lloret
• Gratis soft drink
Afslutningsvis…
Selvom det så absolut ikke bugner med danske skræddersyede casino temarejser til andre destinationer end lige netop Las Vegas, så mener Vegas Master helt bestemt at have fundet et par perler på det danske marked inden for rejsearrangører, som KAN levere varen. Der er nok af Europæiske destinationer at tage af, og hvis du vil, kan du komme helt til Kina. Der er faktisk ingen undskyldning for ikke at gå på casino på hver af de destinationer vi har nævnt ovenfor. Mulighederne er mange, og de fleste af destinationerne ligger ikke langt fra Danmark, hvilket gør det mindre tidskrævende, hvis du kun har en kort ferie til rådighed, og samtidig kan det også gøres en del billigere end den kostbare rejse til Las Vegas. Så tag roligt kalenderen og rejsekataloget frem, og book din næste casino ferie!